Link til forsiden
Åbningstider
Mandag - torsdag: 9.00 - 14.00
Fredag: 9.00 - 12.00
Subsite
Kyst Online

Trilateral ekspertgruppe


Sidst opdateret: 20.3.13

Kystbeskyttelse og Havspejlsstigning

På den 8. Trilaterale Regeringskonference om Vadehavets beskyttelse (Tyskland, 1997) blev det besluttet at undersøge de mulige konsekvenser af en forøget havspejlsstigning. På grundlag af denne undersøgelse skulle der udarbejdes forslag til fremtidige sammenhængende retningslinier for kyst- og naturbeskyttelse.

Derfor blev der i 1998 nedsat en trilateral ekspertgruppe ved navnet "Coastal Protection and Sea Level Rise Group" (CPSL), til at løse opgaven. Medlemmerne i gruppen repræsenterer kyst- og naturbeskyttelsesmyndigheder fra de tre vadehavslande Tyskland, Holland og Danmark. Fra dansk side deltog Sønderjyllands Amt og Kystdirektoratet i den trilaterale ekspertgruppe.
Vadehavsområdet
Vadehavsområdet

Første samarbejdsfase (CPSL I)

Afvandingssluse
Afvandingssluse
I forbindelse med en første samarbejdsfase i perioden januar 1999 til juni 2001 blev gruppens arbejde delt op i to trin. I et første trin blev der i enighed fastlagt et fælles grundlag for processerne i Vadehavet, som bl.a. Vadehavets morfologi og sedimentforhold, effekter af ændringer i tidevandets afvandingsområder og forlandets betydning for kyst- og naturbeskyttelse. 

Gruppen kom frem til, at hovedelementerne af Vadehavssystemet er øerne, dybene, prilerne, vaderne og forlandet. Imellem alle elementer eksisterer der en stærk vekselvirkning. Hovedkræfterne i Vadehavet er tidevandet, bølgerne og vinden. Den overordnede faktor, som forbinder elementerne og kræfterne er sedimenttransporten.
Tidevandsbassinernes tilpasningsevne vil være forskellige. Vendepunktet signalerer at tilpasningsevnen er opbrugt.
Tidevandsbassinernes tilpasningsevne vil være forskellige. Vendepunktet signalerer at tilpasningsevnen er opbrugt.
I andet trin af CPSL I blev der udarbejdet en vurdering af mulige konsekvenser som følge af en vandspejlsstigning. På basis af tre scenarier (havspejlsstigning på 10 cm, 25 cm og 50 cm over 50 år) undersøgte gruppen konsekvenserne på udvalgte fysiske, biologiske og samfundsøkonomiske parametre. For alle scenarier blev der taget hensyn til en ekstra påvirkning igennem en forøgede stormaktivitet.

Gruppen konkluderede, at ændringer som følge af havspejlsstigning generelt set vil ikke være nemme at adskille fra ændringer, som resulterer fra Vadehavets naturlige variabilitet. For det mest realistiske scenario (havspejlsstigning på 25 cm i de kommende 50 år) vurderede gruppen, at forandringerne af Vadehavets økosystem ikke bliver betydelige pga. dens tilpasningsevne. For et ”worst-case” scenario (50 cm på 50 år) vil der formentlige opnås et vendepunkt, hvor Vadehavssystemets kapacitet med hensyn til at tilpasse vandspejlsstigning vil være opbrugt.
Digebeskyttelse
Digebeskyttelse
Når et sådan vendepunkt overskrides, forventes der betydelige ændringer i morfologien og biologien. En af de store ændringer vil være arealet af vaderen. Her vurderede gruppen, at arealet af vaderne vil blive formindsket med omkring 15 %, som kan medfører at tidevandsbassinerne får mere karakter af en tidevandslagune. Disse morfologiske forandringer vil påvirke biologien alvorligt. 

Med også i den overordnede samfundsøkonomiske konsekvens, vil der være forøgede udgifter til kystbeskyttelse, som måske bliver fordoblet. 

Endvidere gennemførte gruppen en første vurdering af bæredygtige kystbeskyttelsesforanstaltninger og –strategier, som på langt sigt vil opretholde det nuværende sikkerhedsniveau. Endelig formulerede gruppen i første samarbejdsfase flere anbefalinger for strategi, administration og forskning, som kan læses i gruppens slutrapport for første samarbejdsfase. 

Resultaterne af første fase blev præsenteret på den 9. Trilaterale Regeringskonference om Vadehavets beskyttelse i Danmark, 2001. På grund af emnets aktuelle betydning og krav om bæredygtige kystbeskyttelsesstrategier besluttede miljøministrene, at ekspertgruppen skulle fortsætte sit arbejde.

Anden samarbejdsfase (CPSL II)

I anden samarbejdsfase (CPSL II), som startede i efteråret 2003, fokuserede gruppen på at finde frem til muligheder for kystbeskyttelse, som opfylder kravene på følgende områder:
  • sikkerhedsniveau,
  • natur- og miljøværdier (bedste miljømæssige praksis),
  • cost/benefit,
  • offentlighedens accept,
  • juridiske forhold, og 
  • samspil med andre interesser i Vadehavsområdet (f.eks. turisme).
Da den optimale løsning er stærkt afhængig af Vadehavets fremtidige udvikling, arbejdede gruppen ud fra to geomorfologiske scenarier: (1) før vendepunktet, og (2) efter vendepunktet.Gruppen kom bl.a. frem til følgende generelle resultater:
  • Nye kystbeskyttelsesmuligheder som er brugbare og har minimal påvirkning på naturen kunne ikke findes
  • Anvendelsen af de forskellige kystbeskyttelsesmuligheder varierer regionalt pga. de fysiske, samfundsøkonomiske og kulturelle begivenheder 

Endvidere kom gruppen frem til et større antal af specifikke resultater, som kan læses i ekspertgruppens slutrapport her.

Resultaterne af CPSL II indgik i den 10. Trilaterale Regeringskonference om Vadehavets beskyttelse, som blev afholdt på øen Schiermonnikoog (NL) den 2. november 2005.

Tredje samarbejdsfase (CPSL III)

I tredje samarbejdsfase (CPSL III), som startede i december 2006, blev gruppen udvidet med fagpersoner, der har kendskab til fysisk planlægning. Gruppens nye opgaver var at:

  1. at undersøge muligheden for udvikling af kystzoneplaner der decideret tager højde for klimaændring
  2. at undersøge muligheden for at gennemfører et forskningsprojekt, som analyserer muligheden og effekten af sandfodring i Vadehavets tidevandsbassiner for at balancere for havspejlsstigning.

Gruppen konkluderede, at fysisk planlægning kan udgøre et fleksibelt og bæredygtigt redskab til at håndtere virkningerne af havspejlsstigning. Fysisk planlægningsforanstaltninger kan mindske risikoen for den kystnære befolkningen ved at reducere de mulige skader, der kan forventes ved oversvømmelser og tab af land.

Gruppen fastlagde nogle grundlæggende kriterier for god fysisk planlægning i kystzonen, som:

  • omfatter og integrerer alle elementer i risikostyringscyklus for kystzonen
  • tilbyder løsninger, der er område-specifikke, og som passer ind i den specifikke kontekst af området
  • indeholder generelle retningslinjer og sigter mod at definere de øvrige kriterier for disse integrerede og stedsspecifikke planer
  • anvender en integreret og holistisk tilgang
  • tager højde for naturværdier og ressourcer
  • gør brug af de naturlige processer og styrende principper

 

Mht. til sandfodring i tidevandsbassiner, konkluderede gruppen, at den fremtidige stabilitet og integritet i Vadehavsregionen bestemmes af sedimenter, dens tilgængelighed og dens evne til at fordele sig.

Derfor repræsenterer sediment (sand) og vand de ledende principper i Vadehavsregionen. Adskillige naturlige processer fører til en nettotransport af sedimenter i retning af øernes bagside, hvor det kan hjælpe med at balancere for havspejlsstigning. 

Den første og nok mest bæredygtige løsning, for at håndtere sandunderskuddet ifølge havspejlsstigning, kunne være en forbedring af de naturlige processer.

Sandfodring på strategiske steder er en anden mulighed for at undgå sediment underskud. I Vadehavsområdet bliver sandfodringer i øjeblikket gennemført på tre steder:

  • i klitterne for at opretholde deres funktion som oversvømmelsesbeskyttelse
  • på strandene for at afbalancere kysterosion
  • på forstranden, hvor fodringerne har den samme funktion som på strandene. Imidlertid kan mængden være højere fordi omkostningerne per kubikmeter er lavere

 

Resultaterne af CPSL III indgik i den 11. Trilaterale Regeringskonference om Vadehavets beskyttelse, som blev afholdt på øen Sylt (D) den 18. marts 2010.

Fjerde samarbejdsfase (TG-C)

Med opstart af fjerde periode skiftede gruppen navn til 'Task Group Climate'. I denne periode, som startede i januar 2011, har gruppen fokus på følgende tre opgaver:

  1. udarbejdelse af et forslag til en foreløbig vision om tilpasningsevne af Vadehavsregionen til konsekvenserne af klimaændringer
  2. start på en trilateral undersøgelse om bæredygtige løsninger for at afbalancere det forventede sedimentunderskud
  3. evaluering af eksisterende og færdige projekter med hensyn til deres relevans for fysiske planlægning. Samtidig afholdes der en workshop for planlæggere med formålet, at give planlæggere mulighed for at diskutere, hvordan der kan tages højde for klimatilpasning i fysisk planlægning

Gruppens arbejde forventes færdig til sommeren 2013. Resultaterne vil indgå i den kommende Trilaterale Regeringskonference i starten af 2014.

For yderligere informationer omkring den trilaterale ekspertgruppe, kontakt Thorsten Piontkowitz, telefon 99 63 63 24 eller tpi@kyst.dk

Læs eventuelt mere på ekspertgruppens hjemmeside

Copyright © 2009 Kystdirektoratet   |  Højbovej 1  |  7620  Lemvig
Telefon +45 99 63 63 63  |    kdi@kyst.dk  | CVR-nummer: 36 87 61 15

Webdesign & CMS by MCB Denmark