Link til forsiden
Åbningstider
Mandag - torsdag: 9.00 - 14.00
Fredag: 9.00 - 12.00
Subsite
Kyst Online

Tidevand


Sidst opdateret: 28.2.17
Lavvande i Dalbybugten
Lavvande i Dalbybugten
Tidevand er vandets variation mellem højvande (flod) og lavvande (ebbe). Grunden til denne variation skyldes månens tiltrækningskraft. Månen trækker så at sige i vandoverfladen. Der er således højvande i Vadehavet, når månen er tættest på. Ebbe er der så, når Vadehavet er vinkelret på månens tiltrækning. Der er yderligere højvande, når månen er omme på den anden side af jorden i forhold til Vadehavet.

Tidspunkter for tidevand
Da jorden bevæger sig en gang omkring sin egen akse hvert døgn, er der i princippet høj- og lavvande 2 gange hvert døgn. Der skulle så være 6 timer mellem høj- og lavvande.

Men fordi månen bevæger sig et stykke i samme retning som jorden, er der 6 timer og 12 minutter. mellem høj- og lavvande. I praksis varierer også dette på grund af andre faktorer, som man er i stand til at beregne og publicere i form af tidevandstabeller.

Tidevandets højde
Tidevandets højde afhænger af, hvorfra tidevandet udgår (amfidromet) og hvor smalt Vadehavet er det pågældende sted. Ved Skallingen er tidevanshøjden cirka 1 m., mens det ved Højer er cirka 2 m.
Springflod
Hvis solen og månen befinder sig på hver sin side af jorden, trækker de i hver sin flod og dermed i ebbezonerne. Ebbezonernes vand trækkes derfor ud til flodzonerne, hvorved det bliver ekstra højvande, hvilke kaldes springflod. Springflod kommer ca. hver 14 dag ved fuldmåne og nymåne.
Hvis solen og månen trækker til samme side på én gang fremkommer også springflod.

Nipflod
Når månens og solens tiltrækningskraft virker vinkelret på hinanden, modvirker de to kræfter hinanden, og flodbølgen bliver derfor lavere end normalt. Samtidig er ebbevandet tilsvarende højere. Dette kaldes nipflod. Der er således ved nipflod mindre forskel på høj- og lavvande end normalt.

Tidevandstabeller
DMI udgiver hvert år tabeller for tidevandet på udvalgte positioner over det meste af landet.

De kan findes på DMIs hjemmeside her
Copyright © 2009 Kystdirektoratet   |  Højbovej 1  |  7620  Lemvig
Telefon +45 99 63 63 63  |    kdi@kyst.dk  | CVR-nummer: 36 87 61 15

Webdesign & CMS by MCB Denmark