Link til forsiden
Åbningstider
Mandag - torsdag: 9.00 - 14.00
Fredag: 9.00 - 12.00
Subsite
Kyst Online

Spørgsmål og svar i relation til kystanalysen


Sidst opdateret: 23.9.16
På denne side finder svar på en række spørgsmål i relation til kystanalysen.
Du kan læse selve kystanalysen på denne side.
 
En præmis for kystanalysen er, at grundejerens ansvar for kystbeskyttelse fastholdes, og at analysen ikke må have statsfinansielle konsekvenser. Du finder analysens kommissorium (grundlag) på denne side.

Spørgsmål/svar om generelle aspekter

  • Tager kystanalysen højde for klimaforandringerne og deres påvirkning på kysterne?
    • Ja, Kystanalysen screener situationen i 2015 samt for klimascenarier i henholdsvis 2065 og 2115.

  • Hvordan kan den enkelte kystgrundejer få hjælp til kystbeskyttelse?

    • Kystdirektoratet står til rådighed med vejledning om mulige kystbeskyttelsestiltag. Kystgrundejeren kan også henvende sig til deres kommune, for at høre mulighederne for at gennemføre kystbeskyttelse for længere strækninger/områder som helhedsløsninger.

  • Giver kystanalysen anledning til lovændringer?

    • Kystanalysen giver anledning til lovændringer vedrørende kapitel 1a-processen for at fremme helhedsløsninger. Kommunerne har i forbindelse med udarbejdelsen af kystanalysen peget på behovet for en mere enkel proces og klageadgang.

  • Hvad er fare?

    • I kystanalysen er fare defineret som den potentielle fare for, at et område bliver oversvømmet eller udsat for erosion. Faren er forskellig geografisk. For eksempel er faren for erosion større på den jyske vestkyst end i Vejle Fjord.

  • Hvad er skade?

    • I kystanalysen er skade defineret som den skade, der kan ske på værdier, hvis for eksempel et hus oversvømmes eller styrter i havet. Skaden er forskellig afhængig af de værdier, der er i fare. For eksempel i byområder med huse, veje mv. i modsætning landbrugsområder.

  • Hvad er risiko?

    • I kystanalysen er risiko defineret som produktet af sandsynligheden for, at noget sker (faren) og konsekvensen af det (skaden). Det vil for eksempel sige, at et område med store værdier (for eksempel en by) har større risiko end et landbrugsområde, hvis begge steder udsættes for den samme fare.

     

    Spørgsmål/svar om finansielle aspekter

    • Danmark har en meget lang kystlinje, og bruger rekord få offentlige kroner sammenlignet med lignende lande. Kommer kystanalysen til at ændre dette?

      • I Danmark er det kystgrundejerens ansvar at beskytte deres ejendom, og det princip ændres der ikke på. Staten er engageret der, hvor kystanalysen viser, at kystbeskyttelsesbehovet er størst.

    • Vil staten fortsat bidrage til kystbeskyttelsen af den jyske vestkyst?

      • Staten har i snart 150 år forestået kystbeskyttelsen på centrale dele af den jyske vestkyst, og siden 1980’erne er det foregået gennem aftaler (Fællesaftale) mellem staten og de pågældende kystkommuner. Den nuværende aftale udløber i 2018. En evt. ny aftale skal forhandles på plads inden udgangen af 2018.
        Kystanalysen viser, at den centrale del af den jyske vestkyst er den mest udsatte erosionskyst i landet, hvor kysten rykker kraftigt tilbage, visse steder med op til 8 m om året, uden en vedvarende kystbeskyttelsesindsats. Hvis klitten eroderes og gennembrydes under storm er der risiko for omfattende oversvømmelse af det lavtliggende land- og fjordområde til fare for mennesker og med store skader på bygninger og infrastruktur til følge.

    • Kan kystbeskyttelsen finansieres via en selvejende fond efter principperne i den danske realkreditmodel?

      • Regeringen har ikke planer om at oprette en fond til finansiering af kystbeskyttelse. Der findes finansieringsmuligheder via realkredit, banker m.v.

    • Er sandfodring er en dyr kystbeskyttelsesmetode?

      • Det kan koste mange penge at beskytte sin ejendom, og det kan derfor være en uoverkommelig opgave for den enkelte grundejer.
        Analysen viser, at strandfodring som metode er den mest omkostningseffektiv kystbeskyttelsesmetode på erosionskyster, og jo længere strækninger des lavere pris pr meter. Der findes således ikke en billigere løsning.

    Spørgsmål/svar om kystbeskyttelsesmetoder

    • Foreslår kystanalysen nye metoder til kystbeskyttelse?

      • Der eksisterer en række anerkendte og veldokumenterede kystbeskyttelsesmetoder, som Kystanalysen belyser. Ifølge kystbeskyttelsesloven skal kystbeskyttelsesanlæg være teknisk, miljømæssig og økonomisk optimeret, og dermed være egnet til at løse den konkrete kystbeskyttelsesproblemstilling.
        I en sammenligning af forskellige metoder til beskyttelse mod erosion under nogle givne forudsætninger, viser Kystanalysen, at sandfodring er den mest omkostningseffektive metode.
        Kystdirektoratet følger løbende udviklingen på det kysttekniske område og indgår i samarbejder både nationalt og internationalt.

    • Giver kystanalysen mulighed for såkaldt hård kystsikring med skræntfodsbeskyttelse af sten, høfder mv.?

      • Som det var tilfældet inden kystanalysen, behandler Kystdirektoratet ansøgninger om kystbeskyttelse individuelt ud fra en afvejning af de forskellige hensyn i Kystbeskyttelsesloven.
        Hvis der kan konstateres et behov for kystbeskyttelse, vil vægtningen af de øvrige hensyn bero på et skøn efter en konkret individuel vurdering.
        Læs nærmere om sagsbehandling vedr. kystbeskyttelse.

    • Vil trykudligningsrørene blive tilladt efter kystanalysen?

      • For at et kystbeskyttelsesanlæg kan opnå tilladelse efter kystbeskyttelsesloven, skal anlægget være egnet til formålet. Når Kystdirektoratet giver tilladelse til etablering af et kystbeskyttelsesanlæg, ses der bl.a. på kystbeskyttelses-foranstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet. Det vil sige, at en kystbeskyttelsesforanstaltning skal være egnet til at varetage det ansøgte formål.

        Transportministeriet finansierede et videnskabeligt forsøg med trykudligningsrør på den jyske vestkyst syd for Hvide Sande i årene 2005-2008. Forsøget blev evalueret af to professorer fra hhv. Danmarks Tekniske Universitet og Aalborg Universitet. Den ene var udpeget af firmaet Sagen Innovation Center (SIC) og den anden af Transportministeriet. De to professorer udsendte den 23. maj 2008 en fælles konkluderende erklæring om forsøgets resultater. Erklæringen afsluttes med følgende sammenfatning: "SIC-drænsystemet har efter eksperternes vurdering ikke en tilstrækkelig effekt til at være egnet som kystbeskyttelsesmetode."

        I Holland har entreprenørfirmaet BAM og den statslige myndighed Rijkswaterstaat gennemført et forsøg med SIC´s metode i perioden 2007-2010. Rijkswaterstaat oplyser, at de på baggrund af undersøgelsen har konkluderet, at ændringerne af stranden ikke med sikkerhed kan henføres til rørenes tilstedeværelse. I konsulentfirmaet Deltares endelige rapport til Rijkswaterstaat fra november 2012 konkluderes der: "The possible influence of the PEM [pressure equalizing modules, på dansk trykligningsmoduler eller –rør] on the local beach and dune morphology falls within the range of natural variability in the study area."

        Det vil sige, at effekten på forsøgsstrækningen ligger inden for den naturlige variation. Rørene erstatter således ikke sandfodring i Holland.

        På denne baggrund er gældende administrationspraksis, at der ikke gives tilladelse til rør som kystbeskyttelse.

    Spørgsmål/svar på specifikke strækninger

    • Hvordan vil staten fremme kystbeskyttelse i Nordjylland?

      • Kystanalysen peger blandt andet på udfordringer med erosion i Jammerbugt og Hjørring Kommuner.
        Kystdirektoratet er løbende i dialog med grundejere og kommuner og søger at vejlede om løsningsmuligheder og understøtte, at der kan gennemføres helhedsløsninger for udsatte kyststrækninger i området. Dette har indtil videre bl.a. resulteret i løsninger ved Løkken og Nørlev Strand, og der arbejdes med løsninger på andre strækninger i Nordjylland.
        Dialogen med borgere og kommuner fortsætter med særligt fokus på de udsatte områder.

    • Vil staten medfinansiere en mulig sluse ved Agger Tange/Thyborøn?

      • Der er ikke afsat statslige midler til at arbejde videre med et eventuelt projekt ved Agger Tange/Thyborøn.
        Kystdirektoratet (Transportministeriet) udarbejdede i 2012 en teknisk rapport om "Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord", som skitserer udfordringer og mulige løsningsforslag. Udfordringerne er overordnet, at der er erosion ved Limfjordstangerne, og en mulig forøgelse af oversvømmelsesrisikoen i Vestlige Limfjord.

    • Vil staten medfinansiere en udbygning af digerne i Sønderjylland?

      • Ifølge kystbeskyttelsesloven er det grundejeren, der er ansvarlig for at beskytte sin ejendom mod oversvømmelse. Det er, som følge heraf, grundejeren, der skal afholde udgiften til etablering og vedligeholdelse af diger. Det er der ikke planer om at ændre.

        Staten har på baggrund af en praksis etableret gennem årene medvirket sammen med daværende amter og kommuner i finansieringen både ved anlæggelsen og forstærkningen af en række diger, hvor der tages stilling til medfinansiering fra sag til sag. De danske diger indgår i kystanalysen. Kystanalysen viser, at der overordnet set i dag er etableret en oversvømmelsesbeskyttelse, hvor behovet er størst, herunder bl.a. i Tønder Kommune.
        Staten fører ved Kystdirektoratet årligt teknisk tilsyn med en række af de diger, som staten har medfinansieret i Vadehavsområdet, som er blandt de største diger i Danmark mht. længde/højde. De er derfor meget dyre at anlægge eller forstærke. Digesyn gennemføres i samarbejde med lokale digelag.

    • Vil staten medfinansiere diger, dæmninger eller sluser ved Roskilde Fjord og Isefjord?

      • Der er ikke afsat midler til statslig medfinansiering af diger m.v. ved Roskilde og Isefjord. Konkret har Kystdirektoratet medvirket til vejledning af kommunerne i området med henblik på lokale løsninger, diger mv. Roskilde Kommune arbejder på en samlet løsning for en længere strækning (kapitel 1.a kystbeskyttelsessag) for Jyllinge Nordmark. Projektet blev præsenteret på et offentligt møde i januar 2016.
        Ifølge kystbeskyttelsesloven kan kommunen pålægge dem, der opnår fordel af beskyttelsen, at bidrage til anlæggets etablering og drift.
    • Hvordan vil staten fremme kystbeskyttelsen i Nordsjælland?

      • Halsnæs, Gribskov og Helsingør Kommuner arbejder på et tværkommunalt kystbeskyttelsesprojekt "Nordkystens Fremtid" baseret på sandfodring. Kystdirektoratet understøtter kommunerne med vejledning og viden om kystbeskyttelse og lovgivning mv.
        Læs nærmere om projektet "Nordkystens Fremtid".

        Der foreligger endnu ikke et konkret projekt eller en ansøgning hos Kystdirektoratet.
        For så vidt angår statens ejendomme på strækningen, kan staten ved etablering af helhedsløsninger blive pålignet bidragspligt på lige fod med øvrige grundejere.
        Kystdirektoratet har ultimo april gennemført tre informationsmøder for grundejere m.fl., et i hver af de tre kommuner, om kystbeskyttelsesmetoder, lovgivning mm. Der er endvidere afholdt flere møder med grundejere om konkrete sager.

    • Hvordan vil staten bidrage til kystbeskyttelse i Vestsjælland?

      • Kystdirektoratet er løbende i dialog med kommunerne og grundejerene og støtter efter behov med vejledning om udfordringerne i forhold til erosion og oversvømmelse.

    • Hvordan vil staten bidrage til stormflodssikring i København?

      • Kystdirektoratet er i dialog med Københavns Kommune om udfordringerne. For så vidt angår statens bygninger i hovedstaden, kan staten ved etablering af mulige helhedsløsninger blive pålignet bidragspligt på lige fod med øvrige grundejere.
    Copyright © 2009 Kystdirektoratet   |  Højbovej 1  |  7620  Lemvig
    Telefon +45 99 63 63 63  |    kdi@kyst.dk  | CVR-nummer: 36 87 61 15

    Webdesign & CMS by MCB Denmark