Link til forsiden
Åbningstider
Mandag - torsdag: 9.00 - 14.00
Fredag: 9.00 - 12.00
Subsite
Kyst Online

Sådan søger du dispensation fra strandbeskyttelseslinjen


Sidst opdateret: 28.2.17

Ansøgning om dispensation

Du kan ansøge om en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen via vores elektroniske ansøgningsskema. Du vil blive guidet til, hvilke dokumenter du skal have klar, inden du går i gang med ansøgningsskemaet, ligesom du bliver guidet igennem selve ansøgningsskemaet.

Hvis du har spørgsmål, inden du sender din ansøgning, kan de sendes til: kdi@kyst.dk. Du er også velkommen til at ringe til os på telefon nr. 9963 6363. Bed om Strand- og klittelefonen.

Gå til ansøgningsskema

Strandbeskyttelseslinjen administreres restriktivt, og der gives kun undtagelsesvist dispensation. Sagsbehandlingstiden varierer efter, hvor kompleks ansøgningen er. Kystdirektoratet bestræber sig på at behandle de fleste ansøgninger inden for 26 uger. Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet

 

Natur- og Miljøklagenævnet

Natur- og Miljøklagenævnet er et uafhængigt, domstolslignende klagenævn. Klagenævnet har 10 medlemmer: 1 juridisk formand, 2 højesteretsdommere og 7 politikere, der er udpeget af Folketingets partier.

Natur- og Miljøklagenævnet afgjorde i 2014 83 klager om strandbeskyttelseslinjen og stadfæstede Naturstyrelsens afgørelse, som der var klaget over, i cirka 85 % af tilfældene (Naturstyrelsen administrerede området indtil 1.1.16).

Tidligere afgørelser

Naturstyrelsen, som administrerede området indtil 1.1.16, afgjorde i 2014 cirka 1.025 sager, og 3 ud af 4 fik dispensation til det, de havde søgt om. Desuden kunne cirka 300 sager i 2014 afsluttes med, at det ikke var nødvendigt at søge om dispensation til det, man ville gøre på sin grund.

Sagerne administreres nu af Kystdirektoratet, og sagsbehandlingstiden varierer efter, hvor kompliceret ansøgningen er. Kystdirektoratet bestræber sig på at behandle de fleste ansøgninger indenfor 26 uger.

Se om din ejendom er inden for strandbeskyttelseslinjen

Danmarks Miljøportal har kortmaterialet "arealinformation". Klik på "Bygge- og Beskyttelseslinjer (GST) / Strandbeskyttelse og zoom ind på kortet for at se, hvor strandbeskyttelseslinjen løber på din ejendom.
Copyright © 2009 Kystdirektoratet   |  Højbovej 1  |  7620  Lemvig
Telefon +45 99 63 63 63  |    kdi@kyst.dk  | CVR-nummer: 36 87 61 15

Webdesign & CMS by MCB Denmark