Link til forsiden
Åbningstider
Mandag - torsdag: 9.00 - 14.00
Fredag: 9.00 - 12.00
Subsite
Kyst Online

Rydning


Sidst opdateret: 22.10.14

På baggrund af minernes dybde og deres nuværende fuktionalitet har de mineryddede områder været inddelt i fem underområder. For disse områder har der knyttet sig en specifik risikovurdering og derfor varierende rydningskriterium. Ved hjælp af denne inddeling lykkedes det at opstille rydningskriterier der tilgodeså miljøet mest mulig.

Oversigtskort over fase 3.
Oversigtskort over fase 3.

Lav marsk:

Lavt og oversvømmet marsk.
Lavt og oversvømmet marsk.

Minerydningen forgik her ved at gående personel gennemførte metaldetektion og datalogging på marskoverfladen og metalindikationer fra miner blev opgravet manuelt og bortsprængt. Her ved blev dyre- og planteliv påvirket minimalt i den lave marsk.

Høj marsk:

Markeringer i den høje marsk på Skallingende.
Markeringer i den høje marsk på Skallingende.

Minerydningen foregik ved at gående personel gennemførte metaldetektion af overfladen hvor der blev reageret på akustisk signal og opgravet manuelt. På baggrund af det manuelle arbejde blev miljøet også i høj marsk påvirket minimalt.

Stranden:

Efter sigtning fordeles og udjævnes sandet på stranden.
Efter sigtning fordeles og udjævnes sandet på stranden.

Rydningen på stranden forgik i fase 1 og 2 ved at trække et søgeudstyr efter et køretøj og opgrave metalindikationer fra miner. Herefter blev et 75 centimeter tykt sandlag afgravet hvorefter der blev afsøgt igen. I fase 3 var rydningskriteriet ændret så det var mulig at søge direkte fra overfladen og opgrave metalindikationerne fra minerne. Efter opgravning og bortskaffelse af miner blev stranden jævnet ud til det oprindelige profil.

Marsk dækket af klit:

Klitdækket marsk der rydes under fase to.
Klitdækket marsk der rydes under fase to.

I perioden mellem 1945 og 2010 er et stykke af marsken overlejret af klitter. I dette område var det nødvendig at fjerne det overliggende sand, hvorefter et risikolag blev afgravet af pansrede gravemaskiner og sigtet. Efter genopbygning og afgravning blev klit området genopbygget så det fremstår med samme form som før arbejdet.

Dige/klit:

Kontrol af en borstsprængning i klitten.
Kontrol af en borstsprængning i klitten.

I klitterne var minerne begravet med meget varierende dybde gående fra 30cm til mere end 6 meter. Derfor var det i dette område ofte nødvendig at sigte fra toppen af klitterne og ned til en defineret bundkote.

I enkelte tilfælde var det mulig at arbejde med en risiko lag inden i klitterne. Herved kunne det øverste minefri lag af klitterne graves væk uden at gennemgå sigtning. Selve rydningen foregik ved at sigte sandet ved opgravning af pansrede gravemaskiner.

Efter gravning og sigtning blev klitterne genopbygget så de i dag fremstå med samme form som før arbejdet. Det gamle vækstlag blev udspredt på toppen af den ryddede klit hvorefter erfaringer viser at vegetationen hurtigt reetableres.

Klitter reetableres efter sandet er sigtet.
Klitter reetableres efter sandet er sigtet.
Copyright © 2009 Kystdirektoratet   |  Højbovej 1  |  7620  Lemvig
Telefon +45 99 63 63 63  |    kdi@kyst.dk  | CVR-nummer: 36 87 61 15

Webdesign & CMS by MCB Denmark