Link til forsiden
Åbningstider
Mandag - torsdag: 9.00 - 14.00
Fredag: 9.00 - 12.00
Subsite
Kyst Online

Rømødæmningen


Sidst opdateret: 16.7.15

Rømødæmningen

Bygget:  1939 - 1948
Længde:  9.170 m
Bredde i bund:  60 m
Bredde i top:  13 m
Højde:  5,3 m v/Rømø og 6,3 m v/Jylland

Dæmningen ejes af staten (Kystdirektoratet) og Tønder Kommune. Staten er ansvarlig for skråningerne og kommunen for de to øverste meter af dæmningen.
Rømødæmningen forbinder Rømø med Jylland. Der er tre vigepladser langs dæmningen
Rømødæmningen forbinder Rømø med Jylland. Der er tre vigepladser langs dæmningen
Rømødæmningen med Jylland i baggrunden. På en sommerdag kører 10.000 biler over dæmningen
Rømødæmningen med Jylland i baggrunden. På en sommerdag kører 10.000 biler over dæmningen

Dæmningens opbygning

Skitse af dæmningens opbygning
Skitse af dæmningens opbygning
Dæmningen er anlagt direkte på Vadehavets bund. Den er 9,17 km lang, 60 meter bred i bunden og 8 meter bred på toppen. Vejbanen blev i 1963 udvidet til 12 m p.g.a. forøget biltrafik.

Dæmningens skråninger hælder mellem 7o og 14o (anlæg 1:8 og 1:6). Dæmningens kerne er opbygget af fyldjord. Ovempå kerne blev lagt 50 cm klæg (ler) og derpå et lag græstørv. Tørven er med årene skyllet bort og erstattet med klæg. Der er på de mest udsatte steder anlagt fliser

Rømødæmningens vedligeholdelse

Fliser, som styrker diget, udskiftes
Fliser, som styrker diget, udskiftes
Dæmningen var oprindelig projekteret til at være vedligeholdelsesfri, men det viste sig snart, at det var nødvendigt med løbende vedligeholdelse. Siden 1949 har Kystdirektoratet udført vedligeholdelse af dæmningens skråninger. Arbejdet består af indsamling af flodskarn og reparation af skader på græsskråninger og flisebelægning efter vinterens højvande.
På den korte video, kan du se et lille udsnit af opgaverne med at holde Rømødæmningen ved lige.
 

Stormfloder

 Ved stormene i 1976, 1981 og orkanen i 1999 skyllede vandet ind over dæmningen.
Ved stormene i 1976, 1981 og orkanen i 1999 skyllede vandet ind over dæmningen.
Ved stormflod i Vadehavet kan vandstanden stige til over 5 m og medføre skader på dæmningen. Ved stormene i 1976, 1981 og orkanen i 1999 skyllede vandet ind over dæmningen og ødelagde store dele af vejbanen og skyllede jord væk fra skråningerne

Rømødæmningens historie

Før dæmningen blev bygget foregik al transport fra Rømø med båd
Før dæmningen blev bygget foregik al transport fra Rømø med båd
Dæmningen ejes af staten (Kystdirektoratet) og Tønder Kommune. Staten er ansvarlig for skråningerne og kommunen for de to øverste meter af dæmningen.
 
Før dæmningen blev bygget foregik al transport til og fra Rømø med båd. Ideen om en fast forbindelse mellem Rømø og Jylland går helt tilbage til 1860, men blev opgivet p.g.a. krigen i 1864. Loven om anlæg af en dæmning til Rømø blev vedtaget i 1939, og arbejdet kunne begynde allerede samme år.

Arbejdet var planlagt til at vare 4 år, men p.g.a. krigen i 1940-45 var dæmningen først færdig i december 1948. Dæmningen blev bygget af det danske entreprenørfirma Monberg & Thorsen
Jorden blev kørt ud med tipvogn
Jorden blev kørt ud med tipvogn
Jorden til dæmningen (over 2 mio. m³) blev med håndkraft gravet op på land i Astrup Banke og Rømø (nu Juvre Sø) og kørt ud med tipvogn.

Der var i 1940 - 41 ansat 400 mand i toholdsskift. Timelønnen var 142 øre og arbejdstiden var 8 timer/dag fra mandag til lørdag
Rømø bliver landfast med Jylland den 6. november 1946. Den stærke tidevandsstrøm havde gjort renden 10 m dyb.

Indvindingsarbejde på forlandet

 Resterne af faskingårdene ses stadig ude i vadehavet foran dæmningen som lange rækker af træpæle.
Resterne af faskingårdene ses stadig ude i vadehavet foran dæmningen som lange rækker af træpæle.
Frem til 1992 blev det forsøgt at indvinde forland langs dæmningen som beskyttelse mod stormfloder. Det skete ved at bygge faskinegårde. De tilbageholder "slik" (d.v.s. fine jordpartikler) i tidevandet og skaber dermed et kunstigt forland. Resterne af faskinegårdene ses stadig ude i vadehavet foran dæmningen som lange rækker af træpæle.
Copyright © 2009 Kystdirektoratet   |  Højbovej 1  |  7620  Lemvig
Telefon +45 99 63 63 63  |    kdi@kyst.dk  | CVR-nummer: 36 87 61 15

Webdesign & CMS by MCB Denmark