Fremtiden på spil - kom og vær med


Sidst opdateret: 13.9.18
Invitér din kollega, din udvalgsformand eller din politiker med til en spændende tur ind i fremtiden den 4. oktober fra 08.30-16.00 i Spinderihallerne, Spinderigade 11, 7100 Vejle.
 
Hollandske Deltares har udviklet et professionelt spil, der arbejder med adaptive tilpasningsveje for en usikker fremtid og demonstrerer, hvordan man træffer klogere og mere bæredygtige investeringsbeslutninger.

I spillet udfordres deltagerne med at udvikle og implementere en bæredygtig kystforvaltningsplan for de kommende 100 år under flere scenarier. Spillet tilskynder deltagerne til at tænke strategisk og innovativt. Spillet er samtidig en øjenåbner i forhold til kommunal planlægning i en fremtid, hvor meget står på spil.

Dagen byder desuden på spændende oplæg, parallelt med spilsessionerne.
Undervejs får du chancen for at møde de internationale eksperter fra FRAMES, der gerne deler deres viden. Arrangementet er en sjælden mulighed for at trække på internationale kapaciteter, diskutere klimamæssige udfordringer og få nye, interessante input og evt. skabe vigtige netværk.
 
Sådan tilmelder du dig
Det er gratis at deltage i dagen. Pladserne tildeles efter ’først til mølle princippet’. Tilmelding er nødvendig og sker på mit@kyst.dk inden 27. september.
Tilknyttet fil:    Fremtiden står på spil - invitation (3052 Kb)