Link til forsiden
Åbningstider
Mandag - torsdag: 9.00 - 14.00
Fredag: 9.00 - 12.00
Subsite
Kyst Online

Kystens foranderlige verden


Sidst opdateret: 11.9.14

Kystdirektoratet har produceret undervisningsfilmen ”Kystens foranderlige verden” og tilhørende undervisningsmateriale, der viser vores kysters forunderlige dynamik.

Filmen er optaget både på kysten og i et laboratorium, og den handler om, hvordan man selv kan udføre en række små forsøg, der illustrerer hvorledes kysten opfører sig under påvirkning af bølger og strøm.

Målgruppen for filmen og undervisningsmaterialet er primært børn og unge fra 3. til 10 klassetrin, og materialet skal være med til at give eleverne en forståelse for kystens dynamik. Tilmed er materialet i tråd med den nye skolereform, som giver eleverne rig mulighed for at tilegne sig viden under nye og længerevarende undervisningsforløb.

Filmen kan ses herunder, og den kan tilgås via YouTube.

Materialet består af tre sæt, og de kan downloades under 'Filer'.

Undervisningsforløb 1 - hvad skaber bølger, og hvad nedbryder dem igen?

  • Titel : Hvad skaber bølger, og hvad nedbryder dem igen?
  • Fag: Natur og teknik samt matematik
  • Klassetrin: 3. – 6. klasse og 7. – 10. klasse
  • Årstid: Forår, Sommer, Efterår, Vinter (alle)
  • Kort om forløbet: Havet er fascinerende og i konstant forandring. Hvad er det egentlig som skaber bølger? Hvordan kan man beskrive bølger og sammenligne dem? Hvor store er de og hvad nedbryder dem igen?

Undervisningsforløb 2 - hvordan bevæger sandet sig på en kyst?

  • Titel : Hvordan bevæger sandet sig på en kyst
  • Fag: Natur og teknik, matematik, geografi
  • Klassetrin: 3. – 6. klasse eller 7. – 10. klasse
  • Årstid: Forår, Efterår, Vinter
  • Kort om: I dette forløb arbejder vi med kystliniens dynamik. Danmark har 7200 km kystlinje som er under forandring. Hvornår flytter kysten sig, hvad flytter sig og hvor flytter det sig hen? Det er blandt andet bølgerne som sørger for det. Undersøg det selv ude på kysten og mål de bølger som rammer kysten.

Undervisningsforløb 3 - hvad består en sandstrand af?

  • Titel: Sandets sammensætning, hvad består en sandstrand af?
  • Fag: Natur og teknik, matematik, geografi
  • Klassetrin: 3. – 6. klasse og 7. – 10. klasse
  • Årstid: Forår, Sommer, Efterår, Vinter
  • Kort om: Danmarks 7300 km kyster er næsten alle sandkyster, dvs bløde. Hvad består stranden egentlig af og er der forskel på hvor på stranden man er, enten man bevæger sig langs med kysten eller på tværs af kysten? Er der forskel på om man kommer på en rolig dag om sommeren, om vinteren efter en storm?
Copyright © 2009 Kystdirektoratet   |  Højbovej 1  |  7620  Lemvig
Telefon +45 99 63 63 63  |    kdi@kyst.dk  | CVR-nummer: 36 87 61 15

Webdesign & CMS by MCB Denmark