Link til forsiden
Åbningstider
Mandag - torsdag: 9.00 - 14.00
Fredag: 9.00 - 12.00
Subsite
Kyst Online

Høring: Ansøgning om tilladelse til etablering af fugleø ved Agger Tange, Thisted kommune

3. oktober 2018

Kystdirektoratet har modtaget en ansøgning om tilladelse til etablering af en fugleø ved Agger Tange, ud for matr.188, Agger By, Agger, Thisted Kommune.

Kystdirektoratet behandler ansøgningen efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 1 og 4 og § 16 a, stk. 3, nr. 2 (LBK nr. 78 af 19/01/2017 som ændret ved lov nr. 720 af 8. juni 2018).

Vi skal vurdere, om der skal udarbejdes en konsekvensvurdering i henhold til bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 1062 af 21/08/2018).

Vi skal samtidig afgøre, om projektet kræver en vurdering af virkningen på miljøet i henhold til bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 448 af 10/05/2017).

Vi kan oplyse, at det ansøgte projekt vil finde sted i Natura 2000-område nr. 28: Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø.

Ansøgningsmaterialet kan ses under menupunktet ’filer’.

Frist for indsendelse af eventuelle bemærkninger: Senest onsdag den 31. oktober 2018.

Spørgsmål eller bemærkninger til ansøgning kan rettes til sagsbehandler, Anne Villadsgaard, e-mail: avi@kyst.dk eller tlf.: 91 33 84 25. Venligst opgiv sagsnummer 18/02402.



Copyright © 2009 Kystdirektoratet   |  Højbovej 1  |  7620  Lemvig
Telefon +45 99 63 63 63  |    kdi@kyst.dk  | CVR-nummer: 36 87 61 15

Webdesign & CMS by MCB Denmark