Link til forsiden
Åbningstider
Mandag - torsdag: 9.00 - 14.00
Fredag: 9.00 - 12.00
Subsite
Kyst Online

Mulige kystbeskyttelsesmetoder mod erosion


Sidst opdateret: 28.2.17

Her på siden får du et overblik over fordele og ulemper ved de forskellig kystbeskyttelsestyper, der kan anvendes på en erosionskyst. Oversigtstabellerne er udarbejdede til Kystdirektoratet af Dansk Hydraulisk Institut (DHI) og tegnestuen Hasløv & Kjærsgaard.

De forskellige former for erosionsbeskyttelse virker forskelligt, og nogle typer er mere anvendelige i forhold til henholdsvis kronisk eller akut erosion. (læs mere om kronisk og akut erosion her)

De enkelte metoder er nærmere beskrevet på disse link: Høfde, bølgebryder, forland, skråningsbeskyttelse, jævn fodring og depot/ralfodring og kystdræn.

I figurene ser du en oversigt over erosionsproblemer og mulige løsninger.

 

Generelt fremgår det, at de såkaldte hårde beskyttelsesmetoder (høfder, bølgebrydere, forland og skråningsbeskyttelse) medfører flere problemer end de bløde tiltag (sand- og ralfodring plus kystdræn) idet der ofte opstår erosion på nabostrækningen. Dette kaldes læsideerosion. I tabellerne er der taget udgangspunkt i, at læsideerosionsproblemerne håndteres som en del af vedligeholdelsen af projektet.

Sandfodring er den eneste effektive teknik, der virker på kronisk erosion, uden bivirkningen af læsideerosion. Derfor bør hårde konstruktioner altid anlægges og drives med hensyntagen til læsideerosion Akutte erosionsfænomener lader sig håndtere i den grad, man sørger for at opretholde en konstant buffer af sand. Fodringsmaterialet skal være i overensstemmelse med den natur, der fodres i - ”sand på sandstrande” og ”ral på ralstrande”.

Helhedsløsninger, som består af flere typer beskyttelse samtidig eller strækker sig over flere grundstykker, og som tager hensyn til alle aktuelle forhold på en kyststrækning, vil oftest være at foretrække i stedet for løsninger, som kun benytter én af de ovennævnte løsningsmetoder. Det skyldes, at alle de nævnte løsningsmetoder kun virker for specielle forhold, og fordi de forskellige løsninger har fordele såvel som ulemper. Du kan læse mere om de type løsninger og kystkvaliteter i kystbeskyttelsestrategien.

Når der søges om tilladelse til opførelse af et kystbeskyttelsesanlæg, går sagsbehandlingen i gang. Se mere på siden Sagsbehandling vedrørende kystbeskyttelse.

Du søger om kystbeskyttelse i Kystdirektoratet.

Kilder

Tabeller udarbejdet af DHI (Dansk Hydraulisk Institut) og Hasløv & Kjærsgaard.
Copyright © 2009 Kystdirektoratet   |  Højbovej 1  |  7620  Lemvig
Telefon +45 99 63 63 63  |    kdi@kyst.dk  | CVR-nummer: 36 87 61 15

Webdesign & CMS by MCB Denmark