Link til forsiden
Åbningstider
Mandag - torsdag: 9.00 - 14.00
Fredag: 9.00 - 12.00
Subsite
Kyst Online

Kliterosion


Sidst opdateret: 16.6.17

Klitterne længst ude på Vestkysten fungerer som en naturlig barriere mod oversvømmelse. Det er derfor vigtigt, at klitterne er vedligeholdte, så de kan klare en 100 års storm, uden at der sker gennembrud.

Vores nuværende minimumklitbrede er baseret på tidligere analyser, som har vist, at der vil kunne ske erosion op til 30 m under en storm, som statistisk set har en vandstand, der kun opstår hvert 100 år.

Over de sidste 35 år har der været nogle få eksempler på, at der er sket ekstrem lokal kliterosion efter storme, som ikke umiddelbart var markant voldsomme.

Kystdirektoratet har igennem COADAPT forskningsprojektet forsøgt at finde en forklaring på disse ekstreme erosionshændelser. Nu er de første to undersøgelser gennemført.

Pludselig og overraskende kliterosion
I den første undersøgelse, Dune erosion and safety along the Lodbjerg- Nymindegab Coast Denmark, er en stor mængde årlige opmålingsdata fra 1977 til 2012 gennemgået og kontrolleret med luftfotos og laserscanning for først at finde alle eksempler med kliterosion over 20 m.

Dette datamateriale er brugt til at afprøve en teori om, at en klit ved almindelige jævne storme kan stå stabilt i flere år, indtil der indtræffer en så stor stormhændelse, at flere års normal erosion alene opstår under denne ene storm.

For det forholder sig således, at kystprofilet udenfor kystlinjen under de år med knap så kraftige storme bliver stejlere og rykker tilbage. Lige indtil en lidt større storm tager fat og rykker selve klitten markant tilbage.

Der er også undersøgt et kontrolområde for at finde baggrundstendenser i kystprofilet. Her er tendenser i strandbredde, profilhældning og revleantal ligeledes undersøgt fra 1977 til 2012.

  • Den pludselige ekstreme kliterosion under storm efter flere år med erosion alene i kystprofilet udenfor kystlinjen er uden entydig årsag
  • Mod forventning er der ikke fundet en tydelig sammenhæng mellem ekstrem kliterosion og vandstand. Et tydeligt eksempel herpå findes i 2011, hvor der i Thyborøn var en 100 års vandstand men ingen markant kliterosion
  • Ekstreme kliterosionshændelser er med tiden blevet mindre og mindre hyppige
  • Der er en generel tendens til, at kystprofilet bliver stejlere
  • Gennemsnitsstrandbredden er med tiden blevet mindre
  • Antallet af revler er med tiden steget


Nye beregninger for minimumklitbredde
Ud fra disse resultater er det svært at foretage en ny vurdering af, hvor bred en klit skal være, hvis den skal holde til en 100 års vandstand. Især når de større erosionshændelser bliver færre og færre. Konklusionen er derfor, at det er bedst at bruge numerisk modellering, hvor flere parametre gennemregnes flere gange, på en kort forsøgsstrækning, hvor der er sket både stor og lille erosion.

Dette emne er derfor undersøgt nøjere, og resultaterne findes i rapporten Analysis of local high water dune erosion by the use of the dune erosion model X-Beach.

Denne undersøgelse fokuserede på en kort strækning syd for Hvide Sande, hvor der opstod 10 m lokal kliterosion i januar 2007. Under denne storm og i det område hvor erosion opstod, steg vandstanden ikke over en almindelig et års returperiode. Det vil sige, at vandstanden under stormen var den højde, man vil forvente at se hvert år på denne del af Vestkysten.

Den numeriske kliterosionsmodel X-Beach blev så brugt til at simulere kliterosion med de målte bølger, vandstand, vind og bathymetri over stormperioden i januar 2007.

Resultater fra X-Beach modellen viste, at kliterosion var meget afhængig af kystprofilet udseende.

Modellen afspejlede stor kliterosion i de profiler, netop hvor de 10 m klittilbagerykning opstod i virkeligheden.
  • X-Beach afspejler i ganske høj grad virkeligheden, da modellen viste erosion, som var meget tæt på den i virkeligheden målte erosion
  • Modellen viste at kystprofilets udseende før en almindelig storm kan betyde forskel mellem ingen og 10 meters kliterosion
  • En enkel sandrevle kan udgøre forskellen mellem en stor kliterosion og næsten ingen erosion


Hovedkonklusioner fra de to undersøgelser

  • Bathymetri og revlestrukturens styrke spiller en næsten altafgørende rolle for graden af kliterosion
  • Graden og/eller hyppigheden af voldsom kliterosion er faldet i det sidste årti, samtidig er antallet af revler steget
  • På Vestkysten er sandfodring på revlerne mere og mere udbredt, især i det sidste årti

Så samlet set er den nye viden om bathymetri og revlestrukturens indflydelse på kliterosionen klar. De senere års hyppigere revlefodringer og stigningen i antallet af revler viser, at der har været en reduktion i ekstreme kliterosioner. Det betyder dermed, at sandfodring på revlerne ved Vestkysten klart har bidraget til mindre kliterosion.

Disse undersøgelser viser dermed også, at den numeriske model X-Beach kan bruges til en mere avanceret klitstyrkevurdering og finde det svageste kystprofil og derudfra angive en ny minimumklitbredde.


Yderligere oplysninger hos Kystdirektoratet:
Holger Toxvig, senior kysttekniker, tlf. 2325 5038, el. htm@kyst.dk

Copyright © 2009 Kystdirektoratet   |  Højbovej 1  |  7620  Lemvig
Telefon +45 99 63 63 63  |    kdi@kyst.dk  | CVR-nummer: 36 87 61 15

Webdesign & CMS by MCB Denmark