Link til forsiden
Åbningstider
Mandag - torsdag: 9.00 - 14.00
Fredag: 9.00 - 12.00
Subsite
Kyst Online

Hvad er forlande


Sidst opdateret: 28.9.16
Anvendelse af kunstige forlande kan modvirke nogle af de negative effekter ved høfder og bølgebrydere. Forlande er mere afrundede konstruktioner, som har længde og indbyrdes afstand svarende til høfder. Forlandene reducerer transporten af sand langs kysten og ændrer kystens forløb ligesom høfder, men den afrundede form giver en meget mere gradvis ændring i strømmen og transporten omkring konstruktionerne. Dette giver en bedre passage af sandet og mindsker de mængder, der tabes søværts med de eventuelle strømme, der kan opstå mellem høfder eller bølgebrydere.
 
I danske farvande er ophobning af ålegræs og tang omkring kystkonstruktioner ofte et stort problem og formen af de kunstige forlande er mere gunstig med hensyn til at lade tangen passere uden at lægge sig i de skarpe hjørner, der ofte dannes mellem standen og høfderne eller i læsiden af bølgebryderne.
Konstruktionens højde svarer til høfder, og der er samme krav til indfyldning af sand og kompensation for læsideerosion.
Kystbeskyttelse med tre forlande i Brasilien. Kilde: Dansk Hydraulisk Institut (DHI) og tegnestuen Hasløv & Kjærsgaard.
Kystbeskyttelse med tre forlande i Brasilien. Kilde: Dansk Hydraulisk Institut (DHI) og tegnestuen Hasløv & Kjærsgaard.
 

Fordele ved forlande

  • Reducerer tilbagerykningshastigheden i det kystnære profil
  • Bredere strande på opstrøms side

Ulemper ved forlande

  • Blokere den langsgående sandtransport, hvilket giver forøget erosion nedstrøms (i læsiden)
  • Standser ikke skrænterosion
  • Forringer strandens æstetiske værdi
  • Forstejling af kystprofilet søværts
Copyright © 2009 Kystdirektoratet   |  Højbovej 1  |  7620  Lemvig
Telefon +45 99 63 63 63  |    kdi@kyst.dk  | CVR-nummer: 36 87 61 15

Webdesign & CMS by MCB Denmark