Link til forsiden
Åbningstider
Mandag - torsdag: 9.00 - 14.00
Fredag: 9.00 - 12.00
Subsite
Kyst Online

Hvad er erosion?


Sidst opdateret: 7.12.15
Hvorfor er der erosion langs de danske kyster, og hvad er erosion? Denne side giver dig en basal viden om erosion, som er mere kompleks, end hvad det blotte øje kan se, da erosionen ikke mindst foregår ude i havet.

Naturlige processer på en kyst

Bredden af den aktive zone for tre forskellige eksponeringsgrader. Øverst: Den jyske vestkyst. 
Midterst: Kattegat/Østersøen. Nederst: Indre farvande.
Bredden af den aktive zone for tre forskellige eksponeringsgrader. Øverst: Den jyske vestkyst. Midterst: Kattegat/Østersøen. Nederst: Indre farvande.

På de fleste danske kyster foregår der nogle naturlige processer med transport af havbundsmateriale, kaldet sediment. Det betyder, at kystprofilet ændrer sig. Kystprofilet er et tværsnit af kysten vinkelret på kysten fra klittop til den aktive dybde i havet, og den aktive dybde er den dybde, bølger og strøm påvirker kystprofilet til.

Over længere tid med transport af sediment indstiller kystprofilet sig i et såkaldt ligevægtsprofil, som er udtryk for kystens gennemsnitlige profil over året (eller flere år).

Ligevægtsprofilet går ud til den aktive dybde. Længere ude vil bunden ikke ændre form i væsentlig grad. Den aktive dybde er forskellig fra kyst til kyst og er bestemt af den karakteristiske eller typiske bølgehøjde ved kysten. Jo større bølger, jo større aktiv dybde.

På de tre figurer ses formen af ligevægtsprofilet og den aktive dybde ved Vestkysten, i Kattegat/Østersøen og i de indre sunde, bælter og fjorde. Som det ses på pilen er den aktive dybde – eller den aktive profil - størst ved Vestkysten.

Ud over bredden af det aktive profil, der er dækket af vand, vil man som regel se, at bredden af stranden på samme måde følger graden af påvirkning: Jo større bølger, jo bredere strand. På en naturlig kyst er der altid en strand, dog kan strandens størrelse ændre sig gennem sæsoner, så der typisk bliver taget lidt af kysten om vinteren og lagt til igen om sommeren. Denne figur illustrerer, hvordan kystprofilet kan se forskelligt ud på forskellige tidspunkter af året.

Hvorfor opstår erosion?

Meget forenklet fortalt sker der erosion på en kyst, når sedimenttransporten fører mere sand væk fra kysten end den tilfører.

På en erosionskyst opleves der to forskellig typer erosion. Læs mere om de to erosionstyper kronisk og akut erosion.

Se også siden Er der behov for kystbeskyttelse

Kilder

Skitser udarbejdet af DHI (Dansk Hydraulisk Institut) og Hasløv & Kjærsgaard.
Copyright © 2009 Kystdirektoratet   |  Højbovej 1  |  7620  Lemvig
Telefon +45 99 63 63 63  |    kdi@kyst.dk  | CVR-nummer: 36 87 61 15

Webdesign & CMS by MCB Denmark