Link til forsiden
Åbningstider
Mandag - torsdag: 9.00 - 14.00
Fredag: 9.00 - 12.00
Subsite
Kyst Online

Havneanlæg, sluser og sejlløb


Sidst opdateret: 6.9.16

Administration af havne

I 2001 blev Statshavnesadministrationerne i henholdvis Esbjerg og Frederikshavn (SHAEF) nedlagt. Kystdirektoratet overtog administrationen af Helsingør Statshavn, Thorsminde Statshavn og sluse, sluserne i Hvide Sande. De andre havne blev overdraget til deres respektive kommuner.

Helsingør Statshavn inklusive medarbejdere blev pr. den 1. januar 2005 overdraget til Helsingør Kommune, mens dele af Thorsminde Havn blev overdraget til Holstebro Kommune den 1. januar 2012.

Havneopgaver

1. januar 2014 overgik den daglige drift af sluserne i Thorsminde og Hvide Sande fra Kystdirektoratet til Hvide Sande Havn. Oprensningsopgaven i Hvide Sande indsejlig og havnen er sammen med et oprensningsfartøj også overtaget af Hvide Sande Havn.
 
1. juni 2014 overgik oprensningsopgaven i Thorsminde havn og indsejling sammen med et oprensningsfartøj til Thorsminde Havn.
 
Derimod har Kystdirektoratet endnu forpligtelser i en række andre havne, som primært drejer sig om oprensning af bassiner og sejløb samt vedligeholdelse af yderværker og moler.

Oprensningsopgaverne, udføres af eksterne entreprenører. Opgaverne med moler og yderværker løses i samarbejde med Kystdirektoratets ingeniører og private entreprenører.

Havneopgaverne er i hovedpunkter:

Esbjerg Havn

På Esbjerg Havn udføres der oprensning i havnebassinerne af i gennemsnit ca. 420.000 m³ sediment (sand og bundmaterialer) årligt.

Langt den største del af sedimentet klappes (losses) i Vadehavet tæt på havnen, mens ca. 40.000 m³ sediment har et indhold af fremmede stoffer, der betyder, at materialet istedet pumpes i depot på land. Der arbejdet i øjeblikket på en ny løsning for dette materiale.

Derudover fortages en oprensning af Grådyb, som er indsejlingen til Esbjerg Havn, på ca. 800.000 m³ årligt.

Hanstholm Havn

På Hanstholm Havn udføres der vedligeholdelser af yder- og tværmolerne samt oprensning i indsejling og forhavn.

De årlige oprensningsmængder er i gennemsnit ca. 100.000 m³ sediment, som klappes uden for havnen.

Hirtshals Havn

På Hirtshals Havn udføres vedligeholdelser af ydermoler.

Thorsminde Havn

På Thorsminde Havn vedligeholder Kystdirektoratet ydermoler, læmole og fyr, sluser og afvandingskanaler.
 
Thorsminde Havn udfører oprensning af indsejlingen samt bassinerne i Vesthavnen og Fjordhavnen.

Det oprensede sediment fra indsejlingsområdet anvendes til kystfodring syd for havnen, mens sedimentet fra bassinerne normalt klappes i havet.

Rømø Havn

På Rømø Havn udføres der oprensning af indsejling og havnebassiner bortset fra lystbådehavnen.

Der oprenses årligt i gennemsnit omkring 78.000 m³ sediment, som bortskaffes på en klapplads i Vadehavet umiddelbart uden for havnen.

Thyborøn Havn

På Thyborøn Havn udføres der vedligeholdelser af kanalmolen samt opmåling af Thyborøn Kanal.

I de senere år har havnen været generet af en sandpude lige vest for havnen. Materialet fra denne sandpude bliver nyttiggjort i forbindelse med kystfodring af henholdsvis Agger- og Harboøre tanger.

Hvide Sande Havn

Kystdirektoratet vedligeholder yderværker, sluser og afvandingskanaler.
 
Hvide Sande Havn udfører oprensning af indsejlingen. Det oprensede sediment fra indsejlingsområdet anvendes til kystfodring syd for havnen.
Copyright © 2009 Kystdirektoratet   |  Højbovej 1  |  7620  Lemvig
Telefon +45 99 63 63 63  |    kdi@kyst.dk  | CVR-nummer: 36 87 61 15

Webdesign & CMS by MCB Denmark