Link til forsiden
Åbningstider
Mandag - torsdag: 9.00 - 14.00
Fredag: 9.00 - 12.00
Subsite
Kyst Online

Fællesaftale om kystbeskyttelse ved Lønstrup


Sidst opdateret: 1.3.17
Der har siden 1984 været et- og treårige aftaler mellem staten, Nordjyllands Amt og Hjørring Kommune om kystbeskyttelsen på den 1.100 m lange strækning ud for Lønstrup. Den forrige aftale mellem staten og kommunen var den første femårige aftale og omfattede årene 2009-2013. Den nuværende fællesaftale mellem Hjørring Kommune og staten er ligeledes femårig for perioden 2014-18.

Kysten er en erosionskyst

Kyststrækningen ud for Lønstrup der kystbeskyttes i fællesskab mellem Hjørring Kommune og Staten
Kyststrækningen ud for Lønstrup der kystbeskyttes i fællesskab mellem Hjørring Kommune og Staten
Kysten ud for Lønstrup er en såkaldt erosionskyst, hvilket betyder, at havet tager af kysten, som vil rykke tilbage, hvis vi ikke gør noget. Derfor er en fortsat kystbeskyttelse nødvendig. Målinger af kystprofilet, fra før kystbeskyttelsesindsatsen blev sat i værk, viser, at kysten ville rykke ca. 1,2 m tilbage i gennemsnit om året ved Lønstrup, hvis der ikke var blevet kystbeskyttet.
 
Efter en voldsom skrænterosion, der fandt sted under stormen den 24. november 1981, som truede de bagvedliggende huse, blev der i 1982 opført et kystbeskyttelsesanlæg med skråningsbeskyttelse og bølgebrydere. Siden 1984 er der desuden beskyttet med sandfodring. Det vil sige, at der tilføres sand til stranden, så stranden opretholdes og kystbeskyttelsesanlægget ikke nedbrydes.
Den hidtidige indsats har virket efter hensigten, så skrænten er fastholdt, og dermed er risikoen for bebyggelsen indenfor forsvundet.

Kystbeskyttelse med sandfodring

Ved Lønstrup vil kystbeskyttelsen fortsætte med sandfodring, som bliver udført fra landsiden med sand fra Hirtshals. Aftalen har en målsætning om at tilføre kysten 23.200 m³ sand i gennemsnit om året i perioden 2014-18.
Copyright © 2009 Kystdirektoratet   |  Højbovej 1  |  7620  Lemvig
Telefon +45 99 63 63 63  |    kdi@kyst.dk  | CVR-nummer: 36 87 61 15

Webdesign & CMS by MCB Denmark