Link til forsiden
Åbningstider
Mandag - torsdag: 9.00 - 14.00
Fredag: 9.00 - 12.00
Subsite
Kyst Online

COMRISK


Sidst opdateret: 28.1.15

Dansk delprojekt SP7: Risikoanalyse for Ribe Dige

Stormfloder udgør en væsentlig risiko i Nordsøregionen, hvor lavtliggende kystområder strækker sig over et areal på ca. 40.000 km2. Der bor over 16 millioner mennesker i disse lavtliggende områder og der finder betydelige økonomiske aktiviteter sted. Uden tilstrækkelige kystbeskyttelse er der i tilfælde af en alvorlig stormflod risiko for, at lavtliggende områder vil blive oversvømmet. For at undgå dette bruger nationale og regionale myndigheder hvert år flere hundrede millioner EUR på kystbeskyttelse
Hazard areas
Hazard areas
Ud fra denne betragtning indledte de førende kystbeskyttelsesmyndigheder rundt om den sydlige del af Nordsøregionen et projekt ved navn COMRISK – ”Fælles strategier med henblik på reduktion af risikoen for stormfloder i lavtliggende kystområder”. Overordnet set var projektets formål at skabe et internationalt overblik omkring metoder for risikovurderinger (risk analysis) af lavtliggende kystområder og forbedre håndteringen af oversvømmelsesrisikoen i disse områder igennem udveksling af teknisk viden og evaluering af pilotstudier.

Projektet, som forgik i perioden fra 1. juli 2002 til 30. juni 2005, blev delfinansieret af den Europæiske Union under INTERREG IIIB programmet. I alt deltog 9 projektpartnere i form af kystbeskyttelsesmyndigheder fra de 5 Nordsølande: Belgien, Holland, Tyskland, Storbritannien og Danmark. Danmark blev repræsenteret igennem Kystdirektoratet.

Projektet blev opdelt i et paraplyprojekt og i alt 9 delprojekter. Paraplyprojektets formål var:
  • at samle kystbeskyttelseseksperter fra administration, forskning og private virksomheder fra områder rundt om Nordsøen
  • at udveksle erfaringer og viden omkring god praksis i forbindelse med kystbeskyttelse
  • at evaluere og udvikle innovative og integrerede strategier for håndtering af oversvømmelsesrisikoen i lavtliggende kystområder
  • at indlede og støtte transnationalt samarbejde om integreret kystbeskyttelse (netværk)
  • og at integrere risikostyring i strategier for bæredygtig forvaltning af kystzonerne i Nordsøregionen.
Delprojekterne, hver ledt af en projektpartner, var delt op i fem evalueringsprojekter, som fokuserede på mere generelle kystbeskyttelsesaspekter, og 4 pilotstudier, som omfattede risikoanalyser i fire kystområder i Nordsøregionen. Kystdirektoratet har gennemført et af de fire pilotstudier med betegnelsen SP7, som omfattede en risikoanalyse for Ribe Dige og kogen.

I den tekniske, videnskabelige litteratur beskrives en risikoanalyse som en teknisk undersøgelse, hvor sandsynligheden for en uønsket begivenhed sættes i relation med konsekvenserne af en sådan begivenhed. I kystteknisk sammenhæng vil en sådan analyse f.eks. kun anvendes for at komme frem til oversvømmelsesrisikoen for et lavtliggende kystområde. Oversvømmelsesrisikoen beregnes ved at multiplicere sandsynligheden for f.eks. et eller flere digebrud opståede under en storm, med et tal som repræsenterer de pågældende konsekvenser (skader) en oversvømmelse af baglandet vil medføre. I første omgang lyder det ret simple at gange to tal med hinanden. Ved nærmere omtanke opstår der dog en del spørgsmål:
  • Hvordan kommer man frem til sandsynligheden for et digebrud?
  • Hvordan forgår et digebrud og hvilke kræfter styrer bruddets dimension?
  • Hvor vil der opstå et digebrud langs f.eks. et 10 km lang dige og hvor mange brud vil der være?
  • Hvilke arealer bliver oversvømmet og hvor højt bliver genstandene (huse, indbo, biler) oversvømmet?
  • I hvilken enhed opgøres konsekvenserne?
På grund af de mange spørgsmål var det oplagt at opdele Kystdirektoratets delprojekt SP7 i to analyser. Selve beregningen af sandsynligheden for et digebrud blev gennemført i en såkaldt fareanalyse.
Risikoanalyse for Ribe dige baseret på to delanalyser
Risikoanalyse for Ribe dige baseret på to delanalyser
For at vurdere konsekvenserne af et digebrud og den medfølgende oversvømmelse af baglandet blev de forventede skader (oversvømmede huse, ødelagt landbrugsareal, etc.) analyseret. Undersøgelsen af konsekvenserne blev foretaget indenfor en sårbarhedsanalyse.

Sårbarhedsanalysen omfattede bl.a. registrering af eksisterende værdier (f.eks. helårshuse, indbo, vindmøller, landbrugsareal) i kogen og opstilling af modeller for vurdering af skadeomfanget for hver værdikategori (bygninger, elektriske installationer, afgrøder) i forhold til oversvømmelsesdybden.

Fareanalyse

For at komme frem til sandsynligheden for svigt var det nødvendig at betragte alle tænkelige måder hvorpå et dige kan blive beskadiget under en storm, f.eks. græsset på digets bagskråningen skyldes væk på grund af overløbende vand, eller bølgerne slår et hul i forskråningen.

I forbindelse med fareanalysen blev der anvendt en tysk model ved navn ProDeich til at beregne brudsandsynligheden for Ribe dige. Beregningsmodellen tager højde for alle processer og mekanismer, som kan medføre at et dige til syvende og sidst bryder under en storm. I alt indgår 25 processer/mekanismer i modellen, som logisk sammenkædet kan ende i et digebrud. For at kunne beregne sandsynligheden for et digebrud ved hjælp af modellen, var mange informationer og data omkring digets udformning, opbygning og belastning (vandstand, bølger) under en storm nødvendige.

Ved siden af selve diget blev styrken af Ribe Kammerslusen og tre udløbsbygværker nærmere undersøgt, da disse bygninger er en del af selve oversvømmelsesbeskyttelsen. I tilfældet af at f.eks. slusen svigter under en stormflod, vil større arealer blive oversvømmet. Derfor blev også mekanismerne, som kan medføre et svigt af slusen eller fremføre skader ved udløbene, nærmere undersøgt og integreret i beregningsmodellen. Yderligere informationer kan findes i delprojektets slutrapport.

Sårbarhedsanalysen

Sårbarhedsanalysens formål var at belyse konsekvenserne af en oversvømmelse i tilfældet af et eller flere digebrud. For at vurdere konsekvenserne beregnes de forventede skader ved en oversvømmelse ofte udtrykt i penge.

I starten af analysen blev de værdikategorier udvalgt, som skulle undersøges nærmere: Bygninger (privat og erhverv), indbo, landbrugsarealer, husdyr, elektriske installationer såvel som transport- og trafiksystemer.

I næste skridt blev værdierne geografisk placeret (geokodet) og værdimålt. For at kun evaluere skadeomfanget i tilfældet af en oversvømmelse, skulle skaden ved f.eks. en bygning sættes i forhold til selve oversvømmelseshøjden. Med hensyn til skaderne på afgrøder blev skaden sat i relation til oversvømmelsesvarigheden.

For at kunne illustrere mulige oversvømmelseshændelser blev der opstillet i alt 7 scenarier, som baserede på antagelser med hensyn til f.eks. tidspunktet under en storm eller brudstedet langs diget.
Den indstrømmede vandmængde ind i kogen gennem et eller flere brud blev beregnet og ved hjælp af GIS-software var det muligt at illustrere, hvor vandet vil løbe hen og hvilke vandstandsdybder der vil indstille sig i kogen, som sammen med skademodellerne dannede grundlaget for beregningen af skadeomfanget.

Projektets budskaber

COMRISK projektet har vist, at de samfundsøkonomiske, kulturelle og institutionelle rammer i de sydlige Nordsølande er forskellige. For eksempel varierer oversvømmelsesomfanget og antallet af berørte personer væsentligt. Disse forskelle forklarer den forskellige håndtering af oversvømmelsesrisikoen og gennemførelsen af kystbeskyttelsesforanstaltninger.

En harmonisering af alle aspekter omkring håndtering af oversvømmelsesrisikoen synes på nuværende tidspunkt ikke mulig på grund af forskellene i kontekst og metoder i de fem lande.

Gennemførelsen af de fire risikoanalyser viste, at der stadigvæk kan være stor usikkerhed forbundet med beregning af risikoen. For eksempel kan det på nuværende tidspunkt ikke forudsiges nøjagtigt, hvornår og hvor et dige vil blive gennembrudt og hvordan et gennembrud vil udvikle sig. Disse faktorer bidrager dog til at bestemme oversvømmelsens omfang og voldsomhed. I nogle tilfælde er oplysningerne af de faktiske skader ved nogle værdier meget lille. Sammenlagt kan disse usikkerhedsmomenter medføre vurderinger af oversvømmelsesrisikoen, der varierer meget, afhængig af de forudgående antagelser. Der er derfor behov for yderligere forskning og undersøgelser for at reducere disse usikkerheder og for at derved forbedre gennemførelsen af risikoanalyser.

Samtidig medførte risikoanalyserne en række væsentlige forbedringer. Analyserne omkring årsagerne til digebrud gav ny indsigt i relevansen af hver enkelt årsag samt i brududviklingen, dvs. f.eks. ”svage punkter i diget” kun påvises. Desuden bidrog sårbarhedsanalysen i høj grad til øget informationen og viden omkring oversvømmelsestruede områder, da man kunne identificere ”risikoområder”. Denne information kan understøtte beslutninger med argumenter for hensigtsmæssig kystbeskyttelse og kan anvendes til at informere offentligheden og danne grundlag for katastrofeplaner.

Fremtidsudsigter

I fremtiden vil risikoen i kystzonerne blive væsentligt forøget. Både de kystbeskyttede værdier og de naturlige farer i de lavtliggende kystområder vil blive forøget på grund af øgede anvendelseskrav i kystzonen og klimaændringer.

Denne udfordring vil blive behandlet i opfølgningsprojektet SafeCoast, som blev indledt i juli måned 2005. INTERREG IIIB projektet er baseret på scenarier for året 2050.

Flere informationer omkring SafeCoast kan findes her

For yderligere informationer omkring COMRISK, kontakt projektleder Thorsten Piontkowitz, telefon 99 63 63 24 eller tpi@kyst.dk 

Copyright © 2009 Kystdirektoratet   |  Højbovej 1  |  7620  Lemvig
Telefon +45 99 63 63 63  |    kdi@kyst.dk  | CVR-nummer: 36 87 61 15

Webdesign & CMS by MCB Denmark