Link til forsiden
Åbningstider
Mandag - torsdag: 9.00 - 14.00
Fredag: 9.00 - 12.00
Subsite
Kyst Online

Bølger og strøm flytter sand


Sidst opdateret: 3.8.15
Langsgående sedimenttransport er transporten af sand, som flytter sig parallelt med kysten. Der er tre faktorer, der skal være gældende for at få dannet en kystparallel strøm, som er den strøm, der genererer langsgående transport af sand. Der skal være bølger, bølgefronterne skal ramme stranden med en skæv indfaldsvinkel, og strandplanet skal være svagt hældende. Ordforklaringer fremgår af figur 1 og 2.

Figur 1: Diagram der viser strandplan, opskyldszone og forskellen i bølgernes partikelbaner på henholdsvis dybt og lavt vand
Figur 1: Diagram der viser strandplan, opskyldszone og forskellen i bølgernes partikelbaner på henholdsvis dybt og lavt vand
Figur 2: Bølgeindfaldsvinklen er den vinkel der dannes mellem vandlinien og bølgefronten
Figur 2: Bølgeindfaldsvinklen er den vinkel der dannes mellem vandlinien og bølgefronten
Figur 3: Numrene illustrerer en vandpartikels transportvej
Figur 3: Numrene illustrerer en vandpartikels transportvej
Langt fra kysten, på dybt vand, bevæger vinden sig hen over havoverfladen med en anden hastighed end vandet. Herved opstår der friktion mellem vind og havoverflade, som i begyndelsen vil ses som små krusninger på havets overflade. Disse krusninger kaldes for kapillarbølger. Hvis vinden blæser tilstrækkeligt længe, får vinden mere og mere fat i vandet, og der dannes tyngdebølger. Det vil sige bølger, hvor trykket øges på den side af bølgen, hvorfra vinden kommer, mens der kommer læ på den anden side. Der bliver altså overført energi fra vinden til bølgerne, som så vil udbrede sig i vindens retning med tilnærmelsesvis samme hastighed som vinden.  

Den mængde bølgeenergi, der årligt dannes i den danske del af Nordsøen svarer til 30 TWh (tera-watt-timer) per år, hvilket er tæt på det danske elforbrug på 33TWh per år. Én TWh svarer til 1.000.000.000 kWh (kilo watt timer). Vand består af små vandpartikler, som på dybt vand, hvor der er bølger, bevæger sig i cirkelrunde baner i den øverste del af vandsøjlen, figur 3. Cirkelformerne aftager i størrelse ned gennem vandsøjlen. Når bølgen nærmer sig land vil de cirkelformede partikelbaner begynde at ændre form, da de støder mod bunden. Herved bliver cirklerne efterhånden ellipseformede se figur 1.
Når en vandpartikel bevæger sig i en ellipseformet bane ændrer bølgens udbredelseshastighed sig. På grund af friktion mod havbunden bliver partikelhastigheden i den nederste del af bølgen mindsket, mens den i toppen af bølgeformen øges. Herved ændrer bølgen form, bølgetoppen indsnævres mens bølgetruget bliver bredere. Vandpartikelhastigheden i bølgetoppen bliver kortvarig, kraftig og kystværts, mens den i bølgetruget bliver længerevarende, svag og søværts.
Figur 4: Sands bevægelse under en asymetrisk bølge på lavt vand.
Figur 4: Sands bevægelse under en asymetrisk bølge på lavt vand.

Det er denne effekt der gør, at sandet på stranden bliver sorteret. Kraftigere strømmende vand transporterer større sandkorn end svagere strømmende vand. Der er altså en tendens til, at de grovere sandkorn vil lægge sig i opskylszonen, da det er her, bølgen mister det meste af sin energi, og strømhastigheden aftager. De finere sandkorn forbliver længere tid i vandsøjlen og vil blive transporteret søværts igen med tilbageskyllet.

Hvis bølgerne skyller direkte ind på stranden, vil de blive reflekteret direkte tilbage, og der vil ikke blive dannet en kystparallel strøm. I naturen er det mest almindeligt, at bølgerne falder skævt ind på kysten. Sand transporteres med de indfaldende bølger op på stranden, hvorefter tilbageskyllet trækker sandet med ud igen. Tilbageskyllet følger det direkte fald væk fra stranden. Så nettoresultatet af op- og tilbageskyllet er en zig-zag bevægelse, som flytter sandet længere og længere ned langs kysten. Det er denne sedimenttransportproces der er skyld i, at der samles store mængder af sand på luvsiden af en høfde, det vil sige den side, hvorfra sandet kommer Figur 5.
Figur 5: Langsgående sedimenttransport illustreret ved et sandkorns op- og tilbageskylsbane.
Figur 5: Langsgående sedimenttransport illustreret ved et sandkorns op- og tilbageskylsbane.
Ved indsejlingerne til Nissum bredning, Nissum fjord og Ringkøbing fjord ses tydeligt, hvordan den langsgående sedimenttransport har udviklet tanger ved at flytte store mængder af sediment. For at undgå at indsejlingerne bliver lukkede, er det nødvendigt at grave eller pumpe sand op ind i mellem. Det er en opgave som Kystdirektoratet varetager.

Se tangedannelse ske

Ved Lemvig ligger Gjellerodde (Google Earth .kmz fil), som er en krumodde under dannelse. Dannelsen sker ved at bølger fra vest transporterer sand mod øst, ved den samme proces som da tangerne på den jyske Vestkyst blev dannet. Der dannes efterhånden en krumodde, som på et tidspunkt "snøres af" og dannelsen af en ny krumodde dannes i forlængelse heraf.

Bag krumodden er der tit en sø. På nedenstående animation ses mængde sand, som transportes af bølgerne rundt om Gjellerodde, hvorefter sandet aflejres.
Tilknyttet fil:    Gjellerodde (0 Kb)
Se bølgeanimation her.
Copyright © 2009 Kystdirektoratet   |  Højbovej 1  |  7620  Lemvig
Telefon +45 99 63 63 63  |    kdi@kyst.dk  | CVR-nummer: 36 87 61 15

Webdesign & CMS by MCB Denmark